Et ægtepar købte via en internetauktion en guldring med en diamant til en pris af 31.225 kr. Ringen var en forsinket bryllupsgave, som de længe havde sparret sammen til. Ægteparret hentede ringen hos auktionsfirmaet, og kort tid efter gik konen en tur for at vise ringen frem for nogle venner. På vejen hjem opdagede hun til sin store skræk, at stenen var faldet ud af ringen. Ægteparret ledte forgæves efter stenen både den pågældende dag og dagen efter.
Ægteparret meddelte herefter sælgeren, at de ønskede enten at hæve købet, da ringen måtte have været for svagt konstrueret, eller at gøre brug af deres fortrydelsesret. Herefter tilbagekaldte de den check, hvormed de havde betalt for ringen.
Den erhvervsdrivende nægtede at imødekomme ægteparrets krav, men accepterede at ægteparret beholdt ringen som bevis. Ægteparret indbetalte herefter købesummen, idet de angav, at de ved indbringelse af sagen for Forbrugerklagenævnet ville kræve beløbet tilbagebetalt.
Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, som efter at nævnets sagkyndige havde undersøgt ringen, traf følgende afgørelse: ” Nævnet lægger efter den sagkyndiges erklæring til grund, at ringen er uhensigtsmæssigt konstrueret, idet den tråd, der holder ringen sammen - og dermed stenen på plads - er for spinkel. Nævnet lægger samtidig til grund, at det er spændet i ringen – og ikke en uhensigtsmæssig brugspåvirkning - der har fået den lille tynde tråd til at briste, hvilket har bevirket, at stenen er faldet ud.
På den baggrund finder nævnet, at ringen har været mangelfuld på leveringstidspunktet, jf. herved købelovens § 76, stk. 1, nr. 4, idet den har været af ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kvalitetsafvigelser, der viser sig inden 6 måneder efter leveringen, formodes at have været til stede på leveringstidspunktet, jf. herved købelovens § 77 a, stk. 3. Da manglen må betegnes som væsentlig, er klageren berettiget til at hæve købet, jf. herved købelovens § 78, stk. 1, nr. 4.
Det forhold at klageren har tabt stenen, afskærer ikke klageren fra at hæve købet, idet tabet af stenen skyldes ringens egen beskaffenhed, jf. herved købelovens § 58.
Det følger allerede af det således anførte, at klageren har krav på at få købesummen på 31.225 kr. tilbagebetalt mod udlevering af ringen.
Nævnet finder endvidere anledning til at bemærke, at da aftalen om køb af ringen er indgået via indklagedes hjemmeside, foreligger der et fjernsalg omfattet af forbrugeraftalelovens kap. 4, hvorefter klageren har krav på 14 dages fortrydelsesret.
Det er ubestridt, at klageren rettidigt inden for denne frist ønskede at fortryde købet og tilbød at returnere ringen til indklagede, hvilket indklagede afviste. Klageren er derfor som udgangspunkt berettiget til få det betalte tilbage, jf. herved forbrugeraftalelovens § 21, stk. 2.
Indklagede har imidlertid gjort gældende, at klageren ikke har opfyldt lovens betingelser for udnyttelse af fortrydelsesretten, idet ringen ikke kan tilbageleveres i væsentlig samme stand, hvori den var, da klageren fik den i hænde, jf. forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1.
Det følger af forbrugeraftalelovens § 20, stk. 2, at en forbruger bevarer sin fortrydelsesret, selvom varen ikke kan tilbageleveres i væsentlig samme stand, hvis en beskadigelse eller en forringelse ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra forbrugerens side. Nævnet finder det på baggrund af den sagkyndiges erklæring godtgjort, at det ikke kan bebrejdes klageren, at hun har mistet stenen, hvorfor klageren også er berettiget til at udnytte sin fortrydelsesret.
Klageren har den 25. oktober 2005 meddelt indklagede, at hun ville betale købesummen under protest, hvilket skete den 27. oktober 2005. Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal der betales rente fra forfaldsdagen, når denne er fastsat på forhånd. Klagerens betaling d. 27. oktober må anses for betaling under forbehold om tilbagesøgning af det betalte, og beløbet forfalder straks til betaling. Klageren kan derfor kræve kravet på at få 31.225 kr. forrentet med rentelovens rentesats fra den 28. oktober 2005, til betaling sker. Det fremgår af rentelovens § 5, stk. 1, at renten efter renteloven er fastsat til en årlig rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 %. Dette betyder, at renten efter renteloven siden 1. juli 2003 har udgjort 9,15 % p.a., og at den med virkning fra 1. januar 2006 er steget til 9,40 % p.a.
Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at betale sagens omkostninger med 4.000 kr.
Sidst opdateret:
3. november 2006