En forbruger havde oprettet sig som kunde på et website, der solgte varer via auktion. En dag så hun en ring, som hun ønskede at byde på. Det fremgik af websitet, hvor ringen var afbildet, hvilke materialer ringen var lavet af, navnet på showroomet, at ringens vurdering var 125.000 kr., og at forretningsprisen var 200.000 kr.
Forbrugeren bød på ringen og fik herefter en mail, hvoraf det fremgik, at hun havde fået hammerslag, og at varen skulle afhentes i et bestemt showroom mod betaling af 31.250 kr. Det fremgik endvidere af mailen, at ”Aftalegrundlaget for dit køb er med udlevering fra fast forretningssted, som er det showroom, hvor varen er købt.” Den erhvervsdrivende tilbød at sende varen på forbrugerens regning. Det fremgik endvidere, at ”før varen er betalt og afhentet…..er handlen ikke endeligt og køber har 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftalelovens § 17.”
Da forbrugeren mødte op for at hente ringen, blev forbrugeren bedt om at skrive under på en erklæring, hvoraf følgende fremgik: ”Jeg bekræfter hermed ved min underskrift, at ovennævnte vare er undersøgt samt at personalet hos [internetauktionsfirmaets navn], på min egen opfordring har informeret mig i relation til varen.
Kort efter afhentningen blev forbrugeren opmærksom på, at ringens sten var af tvivlsom kvalitet og fik hos forskellige smykkeeksperter oplyst, at klarheden af diamanterne og værdien af rubinen ikke modsvarede den vurdering, som den erhvervsdrivende havde oplyst som genfremstillingsprisen på ringen.
Forbrugeren, der var vant til at handle på nettet, ville derfor udnytte sin fortrydelsesret. Den erhvervsdrivende afviste kravet under henvisning til, at der ikke var tale om fjernsalg. Den erhvervsdrivende afviste i øvrigt, at varens beskrivelse var misvisende.
Forbrugeren indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Det fremgik af den erhvervsdrivendes beskrivelse af ringen på [internetauktionsfirmaets navn].dk, som var tilgængelig for klageren inden klageren afgav bud på ringen, at der er tale om en ”Eksklusiv 13.40 ct. Blod-rød rubin & brillant ring.” Det fremgår endvidere, at ringen indeholder en ”fantastisk smuk og intens 11,90 ct. Blod-rød rubin”, og at der medfølger ”dansk certifikat med forretningspris kr. 200.000”.
Ifølge sagkyndiges erklæring er rubinen af en meget dårlig kvalitet, den er uklar og fyldt med indeslutninger, og forkert at betegne rubinen som ”blod-rød.” Det fremgår endvidere af erklæringen, at rubinen er af en smykkekvalitet, man ikke ser i Danmark, ligesom det ikke har været muligt for den sagkyndige at finde en rubin af så dårlig kvalitet i hverken Bangkok eller Hong Kong, og at ringens værdi er sat alt for højt, når man sætter den til 200.000 kr.
Da det på den baggrund må lægges til grund, at den erhvervsdrivende har givet urigtige og vildledende oplysninger om ringen, er ringen mangelfuld efter købelovens § 76, stk. 1, nr. 1 og 4. Da manglen må anses for væsentlig, er forbrugeren berettiget til at hæve købet, jf. herved købelovens § 78, stk. 1, nr. 4.
Der er endvidere mellem parterne en tvist om, hvorvidt forbrugeren har været berettiget til at fortryde købet efter forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ved fjernsalg, eller om købsaftalen er indgået på den erhvervsdrivendes faste forretningssted.
Den erhvervsdrivendes hjemmeside er indrettet således, at varerne udbydes til salg, uden at kunderne har en reel mulighed for at undersøge varerne, og således at kunderne byder på varerne via mail og ved en såkaldt hammerslagsmail får accept af det afgivne bud.
Aftalen er således indgået via den erhvervsdrivendes hjemmeside, som led i et auktionssystem, hvor ”hammerslag” normalt må anses for en accept af kundens tilbud, hvorved der er indgået en bindende aftale, jf. aftalelovens § 1. Dette er da også i overensstemmelse med den opfattelse, forbrugeren fik, da hun handlede på den erhvervsdrivendes hjemmeside. På den baggrund er det nævnets opfattelse, at forbrugeren har indgået aftalen med den erhvervsdrivende ved fjernsalg som led i et system for fjernslag, jf. herved forbrugeraftalelovens § 4.
Det er i den forbindelse uden betydning, at den erhvervsrivende i auktionsbetingelserne, som forbrugeren skulle acceptere, da hun blev oprettet som kunde, og i hammerslagsmailen oplyste, at ”Aftalegrundlaget for dit køb er med udlevering fra fast forretningssted.” Såfremt den erhvervsdrivende ønsker at sælge sine varer fra fast forretningssted, hvor kunderne har en reel mulighed for at undersøge varerne, inden en købsaftale indgås, må den erhvervsdrivendes virksomhed indrettes i overensstemmelse hermed.
Forbrugeren har derfor haft krav på 14 dages fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, der ikke kan fraviges til skade for en forbruger, jf. herved forbrugeraftalelovens § 28, og den erhvervsdrivende har haft pligt til senest ved ringens overgivelse at give forbrugeren tydelig oplysning om blandt andet forbrugerens fortrydelsesret efter loven og om vilkårene herfor, idet oplysningerne herom skal gives læsbart på papir eller et andet varigt medium, jf. forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1-3.
Forbrugeren meddelte den 9. februar 2007 – inden udløbet af 14 dages fristen – den erhvervsdrivende, at hun ønskede at fortryde købet og forsøgte i samme forbindelse at aflevere ringen til den erhvervsdrivende. Forbrugeren har således rettidigt fortrudt købet. Nævnet finder dog anledning til at bemærke, at da den erhvervsdrivende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens § 12, stk. 1 og 2, udløb fortrydelsesretten først 3 måneder efter ringens levering, jf. herved forbrugeraftalelovens § 18, stk. 3.
Forbrugeren har således også efter forbrugeraftalelovens regler krav på ved returnering af ringen til den erhvervsdrivende at få købesummen på 31.250 kr. tilbagebetalt, jf. lovens § 21, stk. 2 og stk. 3.
Den erhvervsdrivende blev pålagt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen og blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav.