På forbrug.dk anvender vi cookies til at samle statistik. Vi begynder dog først, når du klikker dig videre på siden. Du kan sige 'nej tak til cookies' her, men vi bruger en cookie for at huske dit nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du indstille din browser. Læs om hvordan du gør og mere om cookies her.

Gå til resume Gå til indhold

Ring med porøs diamant købt på internetauktion

Afgørelse

Diamantring blev anset for mangelfuld, idet stenen var porøs og uigennemsigtig og dermed ikke af smykkekvalitet.

Gå til indhold

En forbruger købte en ring i hvidguld med en diamant på en netauktion til en pris af 6.869 kr. Ca. 10 måneder senere opdagede forbrugeren et hak i stenen, og at den smuldrede. Herefter reklamerede hun til auktionshuset, som afviste klagen, idet de fandt, at der var tale om en samling i stenen og ikke et hak, og at der i øvrigt ikke var nogen fejl ved stenen.

Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Nævnet bemærker, at det er ubestridt mellem parterne, at klagerens ring er købt på indklagedes netauktion.

På baggrund af den sagkyndiges udtalelser lægges det til grund, at stenen i klagerens ring er porøs, og at der er hak i den. Stenen er ifølge den sagkyndige så porøs og skrøbelig, at der vil komme hak i den ved almindelig brug. Den sagkyndige beskriver stenen som værende ”nærmest som en sukkerknald” Ifølge den sagkyndige er klagerens ring ikke er af smykkekvalitet, men derimod kun egnet som industridiamant, som typisk vil blive benyttet til skære – eller boreværktøj. Dette underbygges af, at stenen er uigennemsigtig, idet netop gennemsigtighed er et afgørende karakteristika og en afgørende kvalitetsegenskab for en diamant af smykkekvalitet.

Klagerens ring har således ved leveringen været behæftet med en køberetlig mangel, jf. købelovens § 76, stk. 1, nr. 4, idet ringen var af en ringere beskaffenhed og brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder i øvrigt skulle være. Da manglen må betegnes som væsentligt, er klageren berettiget til at hæve købet jf. købelovens § 78 stk. 1 nr. 4.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav samt at betale sagens omkostninger.

Dato for afgørelse:
20-09-2007
 
Lovgrundlag:
Købeloven
 
Sagsnummer:
2006-642/7-116
 
Sidst opdateret:   28. april 2008
 
 

Forbruger hotlinen

Få svar på spørgsmål om køb, reklamation og klager over varer og serviceydelser.
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
Forbrugerhotlinen
Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Telefoner er åbne kl. 10-12 og chat kl. 9-15

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.