Europæisk garanti

En dansk forbruger købte hos en tysk internetforretning et kamera. Sammen med kameraet modtog forbrugeren et garantibevis udstedt af producenten, hvor producenten tilbød vederlagsfri reparation eller ombytning, hvis kameraet inden for en periode på et år viste sig at være defekt, og kameraet har været benyttet i henhold til indklagedes forskrifter. Ifølge garantibeviset skulle en køber, der ville gøre brug af garantien, inden fristens udløb indlevere kameraet til sælgeren eller en forhandler, der var anført på en ”autoriseret distributionsliste”.

Ca. to måneder efter købet knækkede en låsetap. Forbrugeren henvendte sig derfor til producentens danske afdeling. Producenten afviste, at der var tale om en fejl, der var dækket af garantien, og forbrugeren måtte betale for reparationen.

Forbrugeren klagede derfor til Forbrugerklagenævnet og lod herefter kameraet reparere, idet han samtidig gjorde gældende, at han ikke mente, at han var forpligtet til at betale herfor. Efter udløbet af den etårige garanti (inden sagen var afgjort af Forbrugerklagenævnet) var der en ny fejl ved kameraet, og forbrugeren indleverede det igen via en fotohandler. Denne gang reparerede producenten det gratis. Producenten ville imidlertid ikke godtgøre forbrugeren 250 kr., som forbrugeren havde betalt i ekspeditionsgebyr og transport til fotohandleren, der havde videresendt kameraet til producenten.

Forbrugeren krævede derfor også godtgørelse af de 250 kr., som han havde betalt til fotohandleren. Forbrugerklagenævnet traf følgende afgørelse:

”Det lægges efter den sagkyndiges erklæring til grund, at låsetapperne på batteriholderen er for tynde, og at dette er årsagen til, at låsetapperne knækkede under brug. Det anses omvendt ikke for godtgjort, at defekten skyldes uhensigtsmæssig brug fra klagerens side.   

Indklagede har som producent af kameraet udstedt en europæisk garanti, hvoraf det af garantiens pkt. 1 fremgår, at indklagede i et år fra købsdatoen vederlagsfrit tilbyder at afhjælpe eller omlevere, hvis kameraet viser sig at være defekt, såfremt kameraet har været benyttet i henhold til indklagedes forskrifter.    

Da kameraet er købt i Tyskland, finder tysk ret anvendelse også for så vidt angår fortolkningen af indklagedes garantitilsagn.

Da garantien efter sin ordlyd må anses for at dække defekter som den her omhandlede, finder nævnet det ubetænkeligt at lægge til grund, at indklagede efter garantien er forpligtet til at afhjælpe den omhandlede defekt vederlagsfrit, også når garantifortolkningen skal ske under anvendelse af tysk ret. Det bemærkes i den forbindelse, at indklagedes garantitilsagn må fortolkes i lyset af den formodningsregel, der gælder i såvel tysk som dansk ret, og som baserer sig på art. 5, stk. 3, i forbrugerkøbsdirektivet (99/44/EF).

Indklagede har derfor været uberettiget til at opkræve betaling for den udførte reparation, og indklagede skal dermed tilbagebetale klageren reparationsvederlaget på 1.325 kr.

Hvad angår den reparation, som indklagede vederlagsfrit har udført efter garantiens udløb, lægger nævnet til grund, at den er udført pr. kulance og ikke som led i indklagedes garantiforpligtelser. Ved en sådan kulancemæssig reparation efter garantiens udløb påhviler det ikke indklagede at godtgøre klageren et beløb, som den forhandler, som klageren har valgt, har opkrævet for at forestå ekspeditionen. Såfremt klageren ikke ønskede at betale et ekspeditionsgebyr, kunne klageren have valgt et andet indleveringssted eller have indleveret kameraet direkte til indklagede.” Producenten blev pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.