En forbruger købte en printer og et digitalkamera til en samlet pris af 3.357 kr. Ca. halvandet år efter købet knækkede kameraets batteridæksel, og forbrugeren reklamerede derfor til sælgeren. Sælgeren mente ikke, der var tale om en fabrikations- eller materialefejl og afviste derfor reklamationen. Sælgeren tilbød klageren, at han kunne købe et tilsvarende kamera i stedet.
Forbrugeren indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet, der lod en sagkyndig besigtige kameraet. Den sagkyndige vurderede, at det sandsynligvis var en uheldig brugspåvirkning fra forbrugerens side, der havde forårsaget fejlen. Den sagkyndige bemærkede samtidig, at producenten ikke tilbød reservedele til det pågældende kamera. Det var således heller ikke mod betaling muligt for køberen at få udskiftet batteridækslet.
Forbrugerklagenævnet traf følgende afgørelse:
”Klageren har gjort gældende, at det skyldes en produktionsfejl, at batteridækslet ca. halvandet år efter købet gik i stykker. Nævnets sagkyndige har imidlertid ikke fundet, at der er tale om en produktionsfejl, men at skaden i stedet skyldes uheldige brugsomstændigheder. Nævnet finder herefter ikke, at klageren har ført bevis for, at kameraet har været mangelfuldt som følge af en materiale- eller konstruktionsfejl.
Nævnets sagkyndige har i sin erklæring gjort opmærksom på, at kameraproducenten har valgt, at der for denne models vedkommende ikke tilbydes reservedele. Spørgsmålet i sagen er herefter, om der foreligger en mangel ved kameraet som følge af, at indklagede undlod at oplyse klageren herom ved købet, jf. herved købelovens § 76, stk. 1, nr. 3, hvorefter der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, såfremt sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om et kompliceret teknisk produkt, der er undergivet hurtig forældelse, og som prismæssigt ikke hører til i den dyrere ende. Det er ikke ualmindeligt, at sådanne produkter ikke lader sig reparere og/eller markedsføres uden et (fuldstændigt) reservedelsprogram. For disse produkter bør der være mulighed for at basere sin eftersalgsservice på, at der i tilfælde af fejl og skader alene tilbydes ombytning. Som en følge heraf finder nævnet heller ikke, at der påhviler sælgerne af disse produkter en forpligtelse til at oplyse, at der alene tilbydes ombytning, hvis produkterne går i stykker.”
Sidst opdateret:
7. marts 2006