En forbruger fik et ur i gave. To dage senere henvendte forbrugeren sig til sælgeren og fik urremmen tilpasset. På grund af en fejl i forbindelse med tilpasningen af urremmen tabte forbrugeren samme dag uret. Uret blev herefter repareret af sælgeren.
Forbrugeren syntes imidlertid, at uret afgav en generende resonanslyd, når uret lå på hans natbord. Da det af bonen og sælgerens hjemmeside fremgik, at der var 30 dages returret mod fremvisning af bon, henvendte forbrugeren sig til sælgeren inden for denne frist for at returnere uret. Sælgeren afviste, at der var fejl ved uret og ville ikke tage uret retur, da det var en betingelse for udnyttelse af den 30 dages returret, at varen ikke var taget i brug. Forbrugeren have fået urremmen tilpasset og havde taget uret i brug. Sagen blev derfor indbragt for Forbrugerklagenævnet.
Under sagens behandling blev uret undersøgt af nævnets sagkyndige, som oplyste, at der ikke var fejl ved uret, og at uret nemt og hurtigt kunne bringes tilbage i sin oprindelige stand ved at udtage/indsætte et par metalled. Forbrugerklagenævnet traf herefter følgende afgørelse:
”Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at uret afgiver lyd, men ikke resonans, og at uret har et relativt lavt lydniveau. Der kan således ikke konstateres mangler ved uret.
Klageren har kun et krav imod indklagede, hvis uret har en mangel. Der er tale om en mangel efter købeloven, hvis fejlen – eller dennes årsag – har været til stede på leveringstidspunktet. Den sagkyndige har ikke kunnet konstatere oprindelige fejl, og klageren har således ikke ret til at hæve købet.
Når man køber varer i en almindelig butik, har man som udgangspunkt ingen fortrydelsesret. Mange butikker tilbyder dog som en service, at kunderne kan komme tilbage med varen og enten returnere eller ombytte den. Butikken kan selv bestemme, hvilke regler der skal gælde, hvis kunden fortryder købet. Sælgeren kan forlange, at varen er hel og ubrugt, så den kan sælges på ny. Sælger kan også forlange, at varen leveres tilbage i den oprindelige emballage, at mærker o.l. stadig sidder tilbage på varen, og at eventuelle plomberinger er ubrudte. Butikken skal oplyse om vilkårene for at fortryde, før købet indgås.
På såvel klagerens bon som på indklagedes hjemmeside står der, at varer kan returneres inden for 30 dage mod forevisning af bon. Der er ikke knyttet nogen betingelser til fortrydelsesretten.
Der er næppe nogen tvivl om, at klageren har taget uret i brug. Klageren har fået tilpasset urremmen og har haft uret liggende på natbordet. Uret er endvidere blevet repareret på baggrund af en fejl fra indklagedes side i forbindelse med tilpasning af urremmen.
Indklagede har imidlertid ikke knyttet nogen betingelser til returretten, f.eks. om at uret skal være ubrugt, hverken på bon eller hjemmeside.
Den ursagkyndige har oplyst, at det er meget nemt og hurtigt at bringe urremmen tilbage til sin oprindelige tilstand – det kræver kun at udtage/indsætte et par metalled.
Der er tale om vilkår i en forbrugeraftale, som ikke har været genstand for individuel forhandling, og det følger derfor af aftalelovens § 38b, stk. 1, at vilkåret skal forstås på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren.
Nævnet finder, at klageren, da indklagede ikke har taget nogen forbehold i forbindelse med returretten, havde ret til at returnere uret til indklagede og få købesummen refunderet.
Da indklagede har nægtet at opfylde aftalens vilkår finder nævnet, at aftalen er væsentligt misligholdt, og klageren har derfor ret til at ophæve købet.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.
Sidst opdateret:
16. marts 2010