En forbruger købte et armbånd til 2.299 kr. Der var tale om et såkaldt lykkearmbånd, som ifølge brochuren og filosofien bag armbåndet skulle bæres hver dag for at bringe lykke. Tre måneder efter købet konstaterede forbrugeren, at stenene mistede emalje og at sølvbelægningen forsvandt. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende, som ombyttede armbåndet.
Efter yderligere tre måneder konstaterede forbrugeren igen, at sølvbelægningen forsvandt. Han reklamerede til den erhvervsdrivende, som reparerede armbåndet.
Seks måneder senere begyndte sølvbelægningen igen at forsvinde. Den erhvervsdrivende afviste denne gang forbrugerens reklamation under henvisning til, at almindelige brugs- og slitageskader ikke var omfattet af reklamationsretten. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.
Under sagens behandling blev armbåndet undersøgt at Forbrugerklagenævnets sagkyndige, som oplyste, at overfladen flere steder på armbåndet så slidt og rødt ud, da belægningen var slidt af. Ifølge den sagkyndige var det ikke, som anbefalet i brochuren, muligt at bære armbåndet hver dag, da armbåndet mister sin belægning ved almindelig brug. Forbrugerklagenævnet traf følgende afgørelse:
”Forbrugeren har oplyst, at armbåndet mister sølvbelægningen, og at stenene mister emaljen, samt at armbåndet ser slidt og uægte ud. Forbrugeren har oplyst, at han ikke ved købet blev oplyst om brugen af armbåndet.
Den erhvervsdrivende har afvist at ophæve købet, da der er tale om almindelig slitage.
Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at armbåndet ser uægte ud, da der er tale om et uægte smykke, og at overfladen er slidt flere steder. Hertil kommer, at armbåndet ikke er stemplet, hvilket ægte smykker er. Den sagkyndige har også udtalt, at armbåndet er konstrueret på en uhensigtsmæssig måde, da det i brugsanvisningen anbefales, at man altid bærer armbåndet, hvilket armbåndet ikke kan holde til.
Herudover har den sagkyndige udtalt, at der ikke kan være tale om forkert brug af armbåndet, da slitagen er opstået ved almindelig brug.
Nævnet har lagt til grund for afgørelsen, at der foreligger en mangel ved en salgsgenstand, hvis sælger eller et tidligere salgsled – f.eks. producenten – i brochure eller andet markedsføringsmateriale har givet urigtige eller vildledende oplysninger (købelovens § 76, stk. 1, nr. 2).
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af brochuren fremgår, at der er tale om et lykkearmbånd, som skal bæres hele tiden, hvilket i henhold til den sagkyndiges udtalelse ikke er muligt, da armbåndet mister sin belægning ved almindeligt brug. Nævnet mener på denne baggrund, at den erhvervsdrivende burde have oplyst forbrugeren om, at der er tale om et armbånd, der ikke tåler almindeligt brug, og der foreligger derved en mangel (købelovens § 76, stk. 1, nr. 3). Manglen anses samtidig for væsentlig og derfor kan forbrugeren hæve købet (købelovens § 78, stk. 1, nr. 4).” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.