Gå til resume Gå til indhold

Køb af herrestøvle

Afgørelse

En uge efter købet gik venstre hæl fra på den ene støvle. Da manglen let og hurtigt kunne afhjælpes blev den anset for uvæsentlig. Sælgeren havde endvidere været berettiget til at afhjælpe manglen

Gå til indhold

En forbruger reklamerede en lille uge efter køb af et par herrestøvler over, at venstre hæl var gået fra og krævede i den forbindelse købet ophævet. Forbrugerens krav blev imidlertid afvist af den erhvervsdrivende, som mod forbrugerens protest reparerede støvlen. Sagen blev derfor indbragt for Forbrugerklagenævnet som traf følgende afgørelse:

” Klageren reklamerede en lille uge efter købet af støvlerne over, at venstre hæl var gået fra, og krævede købet ophævet. Indklagede – som ikke har bestridt, at støvlerne var mangelfulde – har afvist klagerens krav herom og har – mod klagerens protest - repareret støvlerne.

Nævnet har med sagkyndig bistand besigtiget klagerens støvler og lægger på baggrund heraf til grund, at der er foretaget en fagmæssig korrekt reparation af støvlerne.

Nævnet finder, at en mangel, som hurtigt og let lader sig afhjælpe tilfredsstillende ved at lime hælen på igen, må anses for uvæsentlig. Manglen har derfor ikke i sig selv berettiget klageren til at hæve købet, jf. herved købelovens § 78, stk. 1, nr. 4.

Da der er tale om en mangel, som har kunnet udbedres nemt, billigt og hurtigt samt uden omkostninger og uden væsentlig ulempe for klageren, findes det endvidere ikke at kunne bebrejdes indklagede, at indklagede ikke gav klageren valgret mellem omlevering og afhjælpning, jf. herved købelovens § 78, stk. 2.

Da den afhjælpning, der har fundet sted, er udført fagmæssigt korrekt, således at støvlerne nu fremstår som mangelfri, kan nævnet ikke give klageren medhold i klagen.”

Dato for afgørelse:
05-10-2006
 
Lovgrundlag:
Købeloven § 78, stk. 2, § 78, stk. 1, nr. 4
 
Sagsnummer:
2005-620/7-433
 
Sidst opdateret:   21. september 2006
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Før du klager til Forbrugerklagenævnet, skal du gøre dig klart, at der også kan være ulemper ved at starte en klagesag. Den økonomiske udgift er ikke høj, men der kan gå nogen tid, før klagesagen er afgjort, og du må normalt ikke bruge varen i mellemtiden.
Du skal blot udfylde nogle felter med information om varen eller tjenesteydelsen, og så vil du med det samme kunne se, om du har mulighed for at få behandlet klagen.
Hvis du allerede har en klagesag hos Forbrugerklagenævnet kan du logge ind med dit NemID eller brugerkonto og se, hvor langt din sag er i processen.
Firmatjek
På Firmatjek kan du søge på et elektronisk danmarkskort og se hvilke virksomheder, der ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser.
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.