Gå til resume Gå til indhold

Fortolkning af takstblad for levering af vand

Afgørelse

Forbrugeren var berettiget til tilbagebetaling, da en naturlig fortolkning af den erhvervsdrivendes takstblad medførte, at der alene skulle betales vandafgift pr. måler opsat af den erhvervsdrivende – og ikke pr. boligenhed.

Gå til indhold

En forbruger – en andelsboligforening bestående af 31 boliger – havde indgået en aftale med en erhvervsdrivende om levering af vand, og fik i den forbindelse opsat 1 måler til aflæsning af forbrugerens samlede vandforbrug. Forbrugeren opsatte herefter selv målere i hver enkelt bolig til aflæsning af det individuelle vandforbrug. De efterfølgende år blev forbrugeren bl.a. opkrævet en fast årlig vandafgift pr. bolig i foreningen. Forbrugeren var utilfreds med dette, da den erhvervsdrivendes takstblad burde forstås således, at der kun skulle betales en fast årlig afgift pr. måler opsat af den erhvervsdrivende og ikke pr. bolig. Forbrugeren reklamerede derfor til den erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende afviste reklamationen, da det var fast sædvane, at andelsboligforeninger kun fik opsat én fælles måler, og at forbrugeren derved havde sparet meget tilslutningsafgift, men at der altid var blevet opkrævet en fast årlig afgift pr. bolig, uanset hvor mange målere den erhvervsdrivende havde opsat.

Forbrugeren reklamerede til kommunen, som havde godkendt den erhvervsdrivendes takstblad. Kommunen havde dog ikke kompetence til at afgøre tvisten mellem parterne, og henviste til Forbrugerklagenævnet. Sagen blev derefter indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Nævnet bemærker indledningsvist, at det fremgår af indklagedes takstblad fra 2006, at vandafgiften betales efter måler.

Det er nævnets vurdering, at en naturlig fortolkning heraf må forstås således, at der alene skal betales for den af indklagede opsatte måler.

Klageren har således krav på tilbagebetaling af det for meget betalte, 76.781,25 kr.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.

Dato for afgørelse:
25-03-2009
 
Lovgrundlag:
Der er ikke nogen specifik lov at henvise til.
 
Sagsnummer:
08/04389
 
Sidst opdateret:   21. januar 2010
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.