I forbindelse med udskiftning af forbrugernes vandmåler, konstaterede forsyningsselskabet, at forbrugerne over de seneste 10 år var blevet opkrævet 1.329 m3 for lidt. Forbrugerne modtog derfor en efterregning på 66.872,17 kr. Forbrugerne reklamerede over fakturaens størrelse og henviste til, at forbrugerne hvert år havde afleveret et aflæsningskort i kommunens postkasse, og at deres vandrør var blevet undersøgt uden fejl. Forsyningsselskabet fastholdt kravet. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt forbrugerne har forbrugt det i sagen omhandlede merforbrug af vand på 1.329 m3, og endvidere om en del af den erhvervsdrivendes krav er forældet.
Forbrugerne har anført, at de ikke har forbrugt det konstaterede merforbrug på 1.329 m3 vand. Deres ejendom er blevet kontrolleret af en VVS-mand, og der er ikke blevet konstateret læk eller løbende toiletter. De har ikke anmodet om en kontrol af deres vandmåler, men har hvert år indleveret deres aflæsningsresultater til kommunen. Forbrugerne har fremsat krav om fritagelse for betaling.
Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerne krav og gjort gældende, at forbrugerne har forbrugt vandet. Den erhvervsdrivende har anført, at forbrugerne ikke har indsendt deres aflæsningsresultater i de seneste 10 år, hvorfor deres forbrug er blevet skønnet. Ved udskiftning af måleren i 2009 blev det konstateret, at forbrugernes forbrug reelt havde været 1.329 m3 større fordelt over de sidste 10 år. Den erhvervsdrivende har oplyst, at forbrugernes vandmåler ville være blevet kontrolleret, hvis forbrugerne havde anmodet herom.
Det påhviler forbrugerne at bevise, at de har indleveret deres aflæsningsresultater til kommunen. Imod den erhvervsdrivendes benægtelse har de ikke løftet denne bevisbyrde.
Det fremgår af sagen, at forbruget ifølge måleren var registreret til 6.505 m3. Forbrugerne har heraf a conto betalt for 5.176 m3. Forbrugerne har ikke anmodet om en kontrol af deres vandmåler, og det er ifølge en teknologisk servicevirksomhed ikke muligt at kontrollere vandmåleren med et sikkert resultat på nuværende tidspunkt. Der er på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte den skete måling, hvorfor nævnet lægger til grund, at forbrugerne har forbrugt det omhandlede merforbrug på 1.329 m3 vand.
Da det ikke er muligt at fastlægge, hvor meget vand, der er forbrugt de enkelte år, fordeles forbruget med et lineært forbrug, hvilket betyder et merforbrug på 132,9 m3 pr. år.
Da den erhvervsdrivende har haft kendskab til de omstændigheder, der begrunder kravet, og alene har haft ukendskab til kravets præcise størrelse, har den erhvervsdrivende ikke været i en utilregnelig uvidenhed om kravet, hvorfor forældelsesfristen på 3 år ikke er blevet suspenderet (forældelsesloven § 3, stk. 2).
Kravets størrelse nedsættes derfor med 930,3 m3, svarende til forbruget i den tid, der ligger mere end 3 år før sagens indbringelse for Forbrugerklagenævnet. Forbrugerne skal fortsat betale for den del af kravet, der ikke er forældet, nemlig 398,7 m3.
Kravet skal dog opgøres med udgangspunkt i priserne i de enkelte forbrugsår og ikke – som den erhvervsdrivende har gjort – i det hele ud fra de satser, der gjaldt for afregningsperioden 2009. Det er oplyst, at m3-prisen i 2009 var 42,10 kr. og i 2008 og 2007 var 41,05 kr.
Den erhvervsdrivendes krav om betaling for merforbruget nedsættes derfor til 16.506,18 kr. Den samlede faktura nr. 44408 nedsættes som følge heraf til 25.100,34 kr.” Den erhvervsdrivende blev endvidere pålagt at betale sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sidst opdateret:
16. december 2011