Afregning af unormalt højt vandforbrug

Et ægtepar fik i juli måned udskiftet vandmåleren i deres rækkehus og rejste få dage senere på ferie. Da de kom hjem fra ferie, konstaterede de, at vandmåleren havde registreret et forbrug på 69 m3. Ægteparret reklamerede straks til vandværket, der udskiftede måleren igen og kontrollerede den på eget laboratorium. Da laboratoriet ikke kunne finde fejl ved vandmåleren, fastholdt vandværket, at ægteparret skulle betale for det registrerede forbrug.

Ægteparret klagede til Forbrugerklagenævnet, og under sagens behandling ved Forbrugerklagenævnet kom det frem, at vandværkets laboratorium ved undersøgelsen af vandmåleren ikke havde fulgt den korrekte testprocedure udarbejdet af DANAK (Danmarks nationale akkrediteringsorgan), idet vandmåleren først var testet ved højt vandflow og derefter ved lavt flow – og ikke omvendt. DANAK oplyste endvidere, at vandværkets laboratorium var akkrediteret og derfor uafhængigt af vandværket. Forbrugerklagenævnet traf herefter følgende afgørelse:

”Det fremgår af sagens oplysninger, at der i de 4 uger, hvor den omtvistede vandmåler var monteret hos klagerne, blev registreret et forbrug, der var ca. 10 gange højere end forbruget i perioden forud for udskiftningen og mere end 12 gange højere end forbruget i perioden efter vandmålerens fornyede udskiftning. Det meget høje forbrug er registreret i en periode, hvor klagerne størstedelen af tiden var bortrejst, og der er ingen oplysninger i sagen, der tyder på, at der forelå unormale brugsomstændigheder hos klagerne i form af løbende toiletter eller lignende.

Indklagede har afvist klagernes krav om tilbagebetaling, da indklagede med henvisning til resultaterne af en test af vandmåleren foretaget af indklagedes DANAK-akkrediterede laboratorium bestrider, at der har været noget galt med vandmåleren.

Under sagens behandling ved Forbrugerklagenævnet har DANAK imidlertid redegjort for, at indklagedes laboratorietest ikke har fulgt den korrekte procedure, og at testen er udført på en måde, der kan have medført et forkert testresultat. Det kan således  ikke udelukkes, at der ved testen – uden at dette er blevet registreret – er blevet bortskyllet snavs eller lignende i vandmåleren, som har været årsag til, at der på måleruret var blevet registreret et væsentlig højere forbrug end det faktisk forbrugte. I forlængelse af laboratorietesten har indklagedes laboratorium, mens klagesagen verserede, bortskaffet vandmåleren og dermed umuliggjort yderligere undersøgelser af denne.

Når henses til oplysningerne fra DANAK samt til, at det markant højere forbrug blev registreret i forbindelse med udskiftning til en ny måler og straks blev normaliseret igen efter genudskiftning af måleren, finder nævnet, at det må anses for overvejende sandsynligt, at måleren har fejlregistreret forbruget som følge af, at der sad snavs eller lignende i måleren.

Der gives som følge heraf klagerne medhold i, at indklagede ikke har været berettiget til at opkræve fuld betaling for det registrerede forbrug.   

Betalingen for vandforbruget i den omtvistede periode kan opgøres til i alt 2.328,75 kr. af det beløb på 5.609,78 kr., som den 10. juni 2005 blev overført fra klagernes konto til indklagede, jf. sagens bilag 6. Klagerne har ifølge sagens oplysninger forbrugt vand i nogle få dage, og betaling for dette forbrug skal fratrækkes klagernes tilbagebetalingskrav. Tilbagebetalingskravet fastsættes herefter skønsmæssigt til 2.250 kr.  

Da opkrævningen af beløbet på 2.250 kr. er sket med urette, har klagerne siden betalingsdagen den 10. juni 2005 været berettiget til at kræve beløbet tilbagebetalt. Det følger derfor af rentelovens § 3, stk. 1, at klagerne kan kræve deres tilbagebetalingskrav forrentet med rentelovens rentesats fra den 11. juni 2005 til betaling sker.” Vandværket blev endvidere pålagt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.