En forbruger købte en bærbar computer på internettet. Computeren blev leveret i starten af september 2003. Et par uger senere konstaterede forbrugeren problemer med at bruge nogle tastekombinationer, og forbrugeren reklamerede flere gange. Til sidst modtog han et nyt tastatur, hvilket dog ikke afhjalp fejlene. Sælgeren afviste forbrugerens krav om at ombytte maskinen eller ophæve købet, idet der var tale om en tastekombination, der var specifik for enkelte spil, og maskinen teknisk set fungerede, som den skulle. Knap 6 måneder efter købet henvendte forbrugeren sig igen til sælgeren, idet skærmen ikke virkede, når den blev slukket under opstart og derefter tændt igen. Sælgeren udskiftede skærmen, hvilket imidlertid ikke hjalp på problemet. Da forbrugeren henvendte for at reklamere endnu engang, fik han at vide, at computeren fungerede som den skulle. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.
Forbrugeren oplyste under sagens behandling, at han ikke havde fået oplysning om, hvor lang fortrydelsesfrist han havde. Under henvisning hertil og til, at han reklamerede inden 3 måneder, var det forbrugerens opfattelse, at han havde fortrudt købet rettidigt og skulle have købesummen tilbage. Forbrugerklagenævnet traf følgende afgørelse:
”Da computeren er bestilt i 2003 via indklagedes hjemmeside, hvorpå indklagede systematisk udbyder salg af computere mv., foreligger der et fjernsalg som defineret i den dagældende forbrugeraftalelovs §§ 10 a og 10 b (i dag lovens § 4).
Indklagede har derfor haft pligt til senest ved computerens overgivelse at give klageren tydelig oplysning om bl.a. klagerens fortrydelsesret efter loven og om vilkårene herfor, idet oplysningerne herom skal gives læsbart på papir eller et andet varigt medium, jf. den dagældende lovs § 11 a, stk. 1-3 (i dag lovens § 12, stk. 1-3). Kan indklagede ikke godtgøre at have opfyldt sin oplysningspligt, udløber klagerens ret til at fortryde aftalen først 3 måneder efter, at han fik computeren i hænde, jf. den dagældende lovs § 12 a, stk. 2, sammenholdt med stk. 1 (i dag lovens § 18, stk. 3, sammenholdt med stk. 2).
En hjemmeside anses ikke for et varigt medium, og det er derfor ikke tilstrækkeligt til at opfylde oplysningspligten, at indklagede har oplyst om fortrydelsesretten på sin hjemmeside. Klageren har bestridt, at han er blevet oplyst om, hvor lang fortrydelsesret han havde, og har henvist til, at fortrydelsesretten ikke fremgår udtrykkeligt af indklagedes salgsbetingelser.
Det eksemplar af indklagedes salgsbetingelser, som indklagede har indsendt, består af 4 sider tæt beskrevet tekst. På s. 4 er som pkt. 19 under overskriften ”Forbrugerlovgivning” givet oplysning om fortrydelsesretten, idet oplysningerne herom er givet med almindelig tekst. Oplysningerne om fortrydelsesretten er således givet til sidst i et ret omfattende sæt af salgbetingelser uden nogen form for fremhævelse, hvorfor en forbruger let vil overse oplysningerne herom. De vilkår, som oplyses som værende gældende for fortrydelsesretten, er i øvrigt ikke i overensstemmelse med lovens betingelser. Således kan det efter loven ikke kræves, at meddelelse om fortrydelse skal ske skriftligt, ligesom det efter loven er den erhvervsdrivende, som bærer forsendelsesrisikoen, når varen sendes tilbage, jf. herved den dagældende lovs § 12 a, stk. 3 og 6, sammenholdt med § 8, stk. 2 (i dag lovens § 20, stk. 2).
Tre nævnsmedlemmer, og formanden finder, at indklagede ikke på tilstrækkelig tydelig måde har informeret om fortrydelsesretten, hvorfor klagerens fortrydelsesret først udløb 3 måneder efter computerens levering. Klageren reklamerede i de første måneder efter leveringen flere gange til indklagede over forhold, som var væsentlige for klageren, hvorfor indklagede måtte være klar over, at klageren var utilfreds med produktet og ønskede at komme ud af købet, såfremt han havde mulighed herfor. Det må endvidere antages, at det alene skyldes indklagedes ufyldestgørende opfyldelse af sin oplysningspligt og manglende vejledning af klageren om hans rettigheder, at han ikke inden fortrydelsesfristens udløb har fulgt lovens fremgangsmåde ved brug af fortrydelsesretten. Det bør under disse omstændigheder ikke komme klageren til skade, at han ikke har afgivet en formel underretning om sin fortrydelse, ligesom det ikke bør komme ham til skade, at han ikke har tilbagesendt computeren inden fortrydelsesfristens udløb, selv om dette ellers er en betingelse for at gøre fortrydelsesretten gældende, jf. herved den dagældende lovs § 12 a, stk. 3 (den gældende lovs § 19, stk. 2). Det forhold, at klageren har taget computeren i brug, afskærer heller ikke i sig selv klageren fra at gøre fortrydelsesretten gældende, jf. den dagældende lovs § 12 a, stk. 6, sammenholdt med § 8, stk. 1 (i dag lovens § 20, stk. 3), ligesom det ikke afskærer ham fra at fortryde købet, at computeren er blevet beskadiget eller forringet, forudsat at beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra hans side, jf. herved den dagældende lovs § 12 a, stk. 6, jf. § 8, stk. 2 (i dag lovens § 20, stk. 2).
De nævnte medlemmer finder herefter, at klageren har krav på – efter snarest muligt at have returneret computeren til indklagede – at få købesummen på 18.901,25 kr. tilbagebetalt, jf. herved den dagældende lovs § 12 c, stk. 2 (i dag lovens § 21, stk. 2 og 3).
Et nævnsmedlem, finder, at indklagedes almindelige salgs- og servicebetingelser har indeholdt tilstrækkeligt klare og tydelige oplysninger om fortrydelsesretten, og kan derfor ikke give klageren medhold i det rejste krav.
Afgørelsen træffes i overensstemmelse med stemmeflertallet.”