Køb af computer var ikke et forbrugerkøb

En far skulle købe en computer for sin søn. Faderen, der var ansat i en virksomhed, der tidligere havde handlet med sælgeren, bestilte computeren via sælgerens hjemmeside for storkunder, der ikke forestod salg til private. Ved bestillingen blev virksomhedens navn angivet som køber (att. faderen) og virksomhedens adresse (att. faderen) som leveringsadresse. Computeren blev ikke betalt af virksomheden men af sønnen.

Da sønnen efterfølgende reklamerede over en fejl ved computeren, afviste sælgeren forbrugeren med henvisning til, at købsaftalen var indgået med en virksomhed, og der derfor ikke var tale om en forbrugeraftale, hvor forbrugeren har krav på to års reklamationsret. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Indklagede har gjort gældende, at Forbrugerklagenævnet ikke er kompetent til at behandle klagen, da aftalen er indgået mellem to erhvervsdrivende.

Det følger af forbrugerklagelovens § 7, at nævnets kompetence til at behandle en klage forudsætter, at der er indgået en forbrugeraftale. Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, mens den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. 

Nævnet skal derfor tage stilling til, om der i denne sag er indgået en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, eller der foreligger en aftale mellem to erhvervsdrivende. 
Klageren har oplyst, at computeren er købt af klageren til privat brug. Klageren har dog samtidig erkendt, at bestillingen af computeren er foretaget gennem klagerens fars virksomhed og i denne virksomheds eget navn. Indklagede har supplerende oplyst, at computeren er indkøbt via indklagedes storkundeafdeling, som ikke sælger til private. 

Nævnet finder, at købet i en situation som den foreliggende må anses for foretaget af den indkøbende virksomhed i eget navn og dermed som indkøbskommissionær for klageren. Idet kommissionæren (virksomheden) er erhvervsdrivende, er købet indgået med en erhvervsdrivende køber. At den erhvervsdrivende køber har indgået aftalen for en privat og efterfølgende har overgivet varen til denne til privat brug, kan ikke gøre aftalen til en forbrugeraftale. Indklagede må således kunne indrette sig på, at salg, som er sket via indklagedes storkundeafdeling til en virksomhed, ikke er undergivet den beskyttelsespræceptive forbrugerlovgivning, herunder reglerne om oplysningspligt og fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven samt købelovens beskyttelsesregler i forbrugerkøb.

Nævnet finder herefter ikke, at køberen af computeren er forbruger, hvorfor nævnet ikke er kompetent til at behandle klagen, jf. forbrugerklagelovens § 7.”