Forventning om gratis afhjælpning

En forbruger købte den 30. september 2004 en computer. Knapt to år efter købet – 25. september 2006 - holdt computeren op med at virke. Forbrugeren reklamerede til sælgeren, der reparerede computeren.

Kort tid efter modtog forbrugeren en regning på 3.740,50 kr. for reparationen. Forbrugeren afviste at betale regningen under henvisning til, at der fortsat var reklamationsret på computeren på reparationstidspunktet. Sælgeren afviste kravet med den begrundelse, at fejlen ikke havde været til stede på leveringstidspunktet, hvilket var en betingelse for vederlagsfri afhjælpning. Forbrugeren indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

På baggrund af det oplyste lægger nævnet til grund, at klageren reklamerede over computeren den 25. september 2006, dvs. inden for 2 år efter levering af computeren.

En forbruger, der indleverer en vare til reparation inden for købelovens 2-årige reklamationsfrist, eller inden for en eventuel garantiperiode, må som udgangspunkt være berettiget til at forvente, at reparationen er gratis. Er sælgeren af den opfattelse, at forbrugeren ikke har krav på vederlagsfri afhjælpning, må sælgeren sikre sig bevis for, at køberen ønsker reparationen udført, også selv om køberen skal betale herfor.

Indklagede har forklaret, at klageren telefonisk og mundtligt i forretningen er blevet oplyst om, at klageren ville blive opkrævet et beløb i forbindelse med udførelsen af reparationen. Klageren har oplyst, at hun ikke, inden reparationen blev udført, blev oplyst om, at reparationen ikke var omfattet af reklamationsretten.

Nævnets flertal (3 nævnsmedlemmer) finder ikke, at indklagede, mod klagerens benægtelse, har løftet bevisbyrden for, at klageren har accepteret at skulle betale for reparationen, og indklagede er som følge heraf ikke berettiget til at kræve betaling herfor.

Henset til parternes modstridende forklaringer om, hvorvidt klageren forinden reparationen er blevet informeret om, at indklagede ville opkræve betaling herfor, finder mindretallet (to nævnsmedlemmer), at sagen bør afvises som bevisuegnet, idet parterne bør afgive forklaring under strafansvar.” Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Den erhvervsdrivende blev pålagt at betale sagsomkostninger til Forbrugerstyrelsen.