En forbruger købte en klapvogn til 1.199 kr. Ca. 9 måneder efter købet reklamerede forbrugeren til den erhvervsdrivende, da klapvognens drejelige forhjul låste sig fast. Den erhvervsdrivende sendte klapvognen til reparation, men erfarede efterfølgende, at det ikke var muligt at reparere klapvognen. Forbrugeren krævede på den baggrund omlevering med henvisning til, at det ikke var muligt at finde en tilsvarende klapvogn til 1.199 kr. Dette afviste den erhvervsdrivende med henvisning til, at modellen var udgået. Den erhvervsdrivende ophævede købet, og forbrugeren fik udbetalt købesummen. Samme dag købte forbrugeren en ny klapvogn i en anden forretning til 2.499 kr. Forbrugeren fremsatte efterfølgende krav om erstatning for differencen over for den erhvervsdrivende. Dette afviste den erhvervsdrivende, og sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om, hvorvidt forbrugeren kan kræve erstatning af den erhvervsdrivende som følge af, at forbrugerens klapvogn var mangelfuld, og det var umuligt for den erhvervsdrivende at omlevere.
Forbrugeren har oplyst, at han købte en Baby Travel SMART klapvogn den 7. november 2009 til 1.199 kr. hos den erhvervsdrivende. Den 10. august 2010 reklamerede han over, at de drejelige forhjul låste, således at klapvognen var umulig at styre. Den blev herefter indleveret til reparation. Den erhvervsdrivende oplyste noget tid efter indleveringen til reparation, at de kun ville kunne skaffe et forhjul hjem, og de ville på den baggrund ikke kunne reparere klapvognen. Forbrugeren har oplyst, at købet blev hævet den 16. september 2010, hvorefter han inden for en halv time efter ophævelsen havde købt en ny klapvogn hos en anden forhandler til 2.499 kr. med tilsvarende egenskaber som den tidligere klapvogn.
Forbrugeren har fremsat krav om, at den erhvervsdrivende skal dække hans merudgift til dækningskøb af en ny klapvogn.
Forbrugeren har i forbindelse med behandlingen af sagen rejst indsigelser mod den af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udmeldte sagkyndige, og anser ham for inhabil, da han tidligere har arbejdet for den erhvervsdrivende.
Da den erhvervsdrivende har givet forbrugeren købesummen retur, vedrører sagen alene forbrugerens erstatningskrav på 1.300 kr. svarende til differencen mellem købsprisen på den første mangelfulde klapvogn og den dækningsindkøbte klapvogns pris.
Den erhvervsdrivende har afvist forbrugerens krav, da de har hævet købet af klapvognen og givet ham pengene tilbage, og dermed haft en forventning om, at sagen var afsluttet.
Den erhvervsdrivende er erstatningsansvarlig over for forbrugeren for det tab, som han har haft som følge af, at han har haft udgifter på grund af den mangelfulde klapvogn (købelovens § 80, stk. 2, jf. 43, stk. 3). Erstatning forudsætter dog, at der er lidt et uundgåeligt økonomisk tab, der er værnet af de erstatningsretlige regler.
Foretager køberen dækningskøb på forsvarlig måde og inden for rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved købet opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen (købelovens § 25, 2. pkt.). Købelovens § 25 finder også anvendelse i forbrugerkøb.
Det fremgår af den sagkyndiges udtalelse, at de materialer, der er brugt til den nye klapvogn, generelt er dyrere end på den første klapvogn, at den nye klapvogn har flere detaljer end den første klapvogn, og at den nye klapvogn kan bruges i flere år end den første klapvogn, da liggemålet er længere på den nye klapvogn end på den første.
Herudover har den sagkyndige udtalt, at de to klapvogne adskiller sig meget fra hinanden, og at man godt kunne have fundet en klapvogn i samme prisleje af nogenlunde samme beskaffenhed som den første med et liggemål på omkring det samme eller mere.
Indledningsvis har nævnet vurderet, at Forbrugerklagenævnets sagkyndige ikke er inhabil i sagen. Nævnet har lagt vægt på, at den sagkyndige ikke har arbejdet for den erhvervsdrivende siden 2003, og at det dengang var en frivillig indkøbskæde og ikke en kapitalkæde, som det er i dag. Forbrugerklagenævnets sagkyndige har derfor ikke direkte personlig eller økonomisk interesse i sagen. Der foreligger således ikke omstændigheder, som giver grundlag for at betvivle den sagkyndiges fagkundskab og fuldstændige upartiskhed.
På baggrund af den sagkyndiges udtalelse mener nævnet ikke, at der er foretaget et forsvarligt dækningskøb. Nævnet har lagt vægt på, at den indkøbte klapvogn er af væsentlig bedre kvalitet end den første klapvogn, og ifølge den sagkyndige med ca. to år længere anvendelsesperiode, og at det på tidspunktet for foretagelse af dækningskøbet var muligt at købe en billigere klapvogn, der svarede til den, som den erhvervsdrivende havde solgt forbrugeren.
Forbrugeren har derfor ikke krav på erstatning for prisdifferencen.”
Sidst opdateret:
17. januar 2012