Køb af cykel der viste sig at være stjålet

En forbruger købte i februar 2002 en brugt cykel til en pris af 1.300 kr. I januar 2005 blev han under en rutinemæssig lygtekontrol stoppet af politiet, der opdagede, at cyklen var stjålet. Politiet konfiskerede cyklen. Der blev ikke rejst tiltale mod forbrugeren.

Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende, der oplyste, at han ikke var klar over, at cyklen var stjålet, da han solgte den. Han tilbød dog forbrugeren at betale 1.000 kr. som kompensation eller, at forbrugeren kunne vælge en anden cykel i forretningen. Dette afviste forbrugeren, og han indbragte sagen for Forbrugerklagenævnet med krav om at få sine penge tilbage samt erstatning for udgifter til dækning af tilbehør, som han selv havde købt til cyklen, samt den bøde han havde måttet betale. Forbrugerklagenævnet traf herefter følgende afgørelse:

"Det er ubestridt, at den cykel, som klageren købte af indklagede den 1. februar 2002, viste sig at være stjålet og dermed at tilhøre en anden. Nævnet lægger endvidere til grund, at såvel klager som indklagede har været i god tro herom."

Klageren havde efter indholdet af den mellem parterne indgåede købsaftale grund til at forvente, at han blev ejer af cyklen. Da dette ikke var tilfældet, foreligger der misligholdelse fra indklagedes side i form af vanhjemmel. Da denne misligholdelse endvidere må anses for væsentlig, er klageren herefter efter dansk rets almindelige regler berettiget til at hæve købet og kræve købesummen tilbagebetalt. Det er herved uden betydning, at indklagede var i god tro, ligesom det er uden betydning, at der gik næsten tre år, førend misligholdelsen viste sig og blev gjort gældende. Reklamationsfristen på 2 år efter købelovens § 83 gælder således alene i forhold til misligholdelse i form af faktiske mangler.

Klageren har derudover krav på skadeserstatning, såfremt han kan dokumentere, at han har lidt et tab som følge af misligholdelsen, jf. købelovens § 59. De udgifter, som klageren påberåber sig at have afholdt vedrørende cyklen, er dog ikke nærmere dokumenterede, og den bøde, som klageren har modtaget for at køre på cyklen uden lys, er ikke en følge af misligholdelsen. Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at give klageren medhold i denne del af klagen. "Den erhvervsdrivende blev pålagt at forrente klagerens krav samt at betale omkostninger for sagens behandling ved Forbrugerklagenævnet."