En forbruger købte en 4-hjulet crosser til sin søn. Køretøjet gik i stykker 4-5 måneder efter købet, og forbrugeren indleverede derfor køretøjet til den erhvervsdrivende.
Den erhvervsdrivende udskiftede køretøjets startkrans og bremsehus. Den erhvervsdrivende mente, at skaderne på køretøjet skyldtes for hård kørsel i ujævnt terræn og dermed misbrug fra forbrugerens side. Den erhvervsdrivende havde herudover modtaget oplysninger om, at køretøjet var blevet anvendt til at transportere to personer på samme tid.
Da den erhvervsdrivende mente, at klageren havde misbrugt køretøjet, blev forbrugeren faktureret for reparationen.
Forbrugeren mente, at køretøjet, som forbrugeren omtalte som en ATV (All Terrain Vehicle), skulle kunne anvendes i alle slags terræner og bestred, at køretøjet havde transporteret mere end én person ad gangen. Derfor mente forbrugeren, at skaden var omfattet af reklamationsretten, og at denne skulle udbedres uden beregning.
Under sagens behandling ved Forbrugerstyrelsen udtalte nævnets sagkyndige blandt andet, at køretøjet måtte betegnes som et legetøjsprodukt, der ikke var egnet til hård kørsel i ujævnt terræn, modsat en ATV eller en 4-hjuls crosser til motocrosskørsel. Den sagkyndige udtalte endvidere, at gennemsnitsprisen på en ATV var ca. 25.000-30.000 kr., og at en 4-hjuls crosser til motocrosskørsel kunne erhverves for ca. 80.000-100.000 kr.
Indklagede fastholdt, at der var anvendt en korrekt betegnelse for køretøjet og oplyste samtidig, at klageren i forbindelse med købet havde fået behørig vejledning om anvendelsen af køretøjet.
Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:
”Sagen angår køb af en ny 4 hjuls crosser, som blev købt for 12.800 kr. til brug for klagerens 13-årige søn.
Klageren klagede 4-5 måneder efter købet over, at køretøjet var gået i stykker, og startkrans og bremsehus blev herefter udskiftet af indklagede for 2.110 kr.
Klageren har afvist at være forpligtet til at betale denne reparationsregning under henvisning til, at der er tale om en mangelsreparation, som indklagede har været forpligtet til at udføre vederlagsfrit.
Efter købelovens § 77 a, stk. 3, formodes en fejl eller kvalitetsafvigelse, som viser sig inden for de første 6 måneder efter varens levering, at have været til stede ved leveringen, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Efter den sagkyndiges udtalelse kan de påberåbte fejl ikke antages at have været til stede på leveringstidspunktet, idet det er overvejende sandsynligt, at skaderne er opstået ved hård brug af svage dele.
Indklagede findes herefter at have afkræftet formodningen for, at skaderne skyldes oprindelige fejl ved køretøjet, som har været til stede allerede ved leveringen.
Spørgsmålet er herefter, om indklagede ved købets indgåelse har vejledt klageren behørigt om køretøjets egenskaber og om den rette brug af køretøjet, jf. herved, at betegnelsen ”crosser” generelt anvendes i forbindelse med en række forskellige produkter til varierende priser og af varierende kvalitet. Da parterne er uenige om, hvilken vejledning klageren fik ved købets indgåelse, kan spørgsmålet herom ikke afklares uden en nærmere bevisførelse i form af parts- og eventuelle vidneforklaringer afgivet under strafansvar.
Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. herved § 14, stk. 2, i lov om forbrugerklager.”
Sidst opdateret:
6. marts 2006