Gå til resume Gå til indhold

Køb af alu-cykel der rustede

Afgørelse

Det var ikke en mangel, at der på en aluminiumscykel var monteret en stålforgaffel

Gå til indhold

En forbruger ville købe en ny cykel, der ikke kunne ruste, og som krævede et minimum af vedligeholdelse. Den erhvervsdrivende anbefalede en aluminiumscykel, som forbrugeren købte for 4.183 kr., inkl. tilbehør. Der blev ydet 5 års reklamationsret på stel og forgaffel. I modelnavnet, som fremgik af købskvitteringen, indgik betegnelsen ”alu”.

Forbrugeren konstaterede 2½ år senere begyndende rustdannelser på cyklens forgaffel, og det viste sig, at der var monteret en stålforgaffel. Forbrugeren krævede herefter ophævelse af købet. Det afviste den erhvervsdrivende, da det ikke var lovet, at der var monteret en aluminiumsforgaffel. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse:

”Det fremgår af den sagkyndiges erklæring, at cyklen er monteret med en Hi-Tensile stålforgaffel, hvilket langt fra er unormalt ved køb af en cykel med et aluminiumstel. En stålforgaffel er stærkere og mere økonomisk rigtig at montere på cykler, som bruges til normal daglig kørsel i 4.000 kr. klassen.

Det følger af købeloven, at der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis den ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, jf. § 76, stk. 1, nr. 1 og 4.

På baggrund af den sagkyndiges erklæring sammenholdt med, at betegnelsen ”alu” på købskvitteringen ikke er en garanti for, at alle dele på cyklen er lavet er aluminium, har klageren ikke haft en berettiget forventning om, at forgaflen er lavet af aluminium, og cyklen er derfor ikke behæftet med en køberetlig mangel. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i sit krav.

Dato for afgørelse:
30-11-2007
 
Lovgrundlag:
Købeloven
 
Sagsnummer:
2006-523/7-301
 
Sidst opdateret:   8. januar 2008
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.