En forbruger fik i en periode fremsendt fem blade, som den pågældende ikke havde bestilt. Forbrugeren havde i første omgang antaget, at bladene var reklamer, hvorfor de fire første blade var blevet smidt ud. Det femte blad returnerede forbrugeren imidlertid til den erhvervsdrivende. Forbrugeren modtog herefter en betalingsopkrævning for fire blade og fik samtidig oplyst, at den erhvervsdrivende havde taget returneringen af det sidste blad som udtryk for, at forbrugeren ønskede at stoppe sit abonnement.
Forbrugeren gjorde herefter den erhvervsdrivende opmærksom på, at den pågældende hverken skriftligt eller mundtligt havde henvendt sig til den erhvervsdrivende om tegning af et abonnement. Dette afviste den erhvervsdrivende under henvisning til, at de pågældende blade var sendt, fordi de havde modtaget en kupon fra forbrugeren med ønske om medlemskab. Den erhvervsdrivende fremsendte dog ikke på trods af opfordringer hertil under sagens behandling en kopi af kuponen.
Nævnet fandt, at det måtte anses for at være den erhvervsdrivendes bevisbyrde at godtgøre, at forbrugeren havde tegnet et abonnement hos dem. Da den erhvervsdrivende ikke havde løftet denne bevisbyrde og således ikke havde bevist, at der havde bestået et abonnements- eller andet fast kontraktforhold mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, blev forbrugeren fritaget for at betale for de fire blade.
Fra Juridisk Årbog 2000
Dato for afgørelse:
31-12-2000
Sagsnummer:
1999-4041/7-44
Sidst opdateret:
8. september 2003
Giv din vurdering af denne side