Gå til resume Gå til indhold

Afvisning af reparation under garanti

Afgørelse

En erhvervsdrivende afviste reparation under garantien, da plomberingen var brudt. Da dette ikke var gjort til en udtrykkelig betingelse for garantien, og da der ikke var tegn på uautoriseret indgreb, havde forbrugeren krav på reparation

Gå til indhold

 En forbruger havde købt en playstation, hvortil der var udstedt et garantibevis gyldigt i 24 måneder. Efter ca. ½ år henvendte forbrugeren sig til den erhvervsdrivende, idet playstationen ikke længere ville afspille spil og DVD film. Den erhvervsdrivende afviste at reparere varen under henvisning til, at plomberingen var blevet brudt og garantien derfor bortfaldet. Forbrugeren indbragte herefter sagen for Forbrugerklagenævnet, der traf følgende afgørelse: ”Klageren fik ved købet udleveret et garantibevis, som ifølge de generelle betingelser, som var gældende herfor, ikke dækkede, hvis ”Andre end fabrikanten eller BILKA’s serviceværksteder har foretaget ændringer eller gjort indgreb”. Klageren har bestridt, at han har foretaget nogen ændringer eller indgreb, og klagerens forklaring herom understøttes af, at den sagkyndige ved sin undersøgelse ikke har kunne konstatere tegn på noget uretmæssigt eller uautoriseret indgreb. Under hensyn hertil samt til, at det ikke er gjort til en udtrykkelig betingelser for garantien, at plomberingen ikke må være brudt, lægger nævnet herefter til grund, at klageren kan påberåbe sig garantien. Da der er indtrådt et funktionssvigt i garantiperioden, og da indklagede ikke har godtgjort, at dette beror på forhold, som klageren bærer ansvaret for, har klageren herefter krav på at få reparationen udført gratis. Opfylder indklagede ikke sin pligt hertil, foreligger der en væsentlig misligholdelse, som berettiger klageren til at hæve købet.”

Dato for afgørelse:
31-12-2002
 
Sagsnummer:
2002-561/7-53
 
Sidst opdateret:   22. marts 2004
Giv din vurdering af denne side
Fem plusser er den højeste vurdering, du kan give
 
 
Sælgeren har som udgangspunkt ét forsøg til at reparere din mobil, men der er undtagelser. Lær, hvad dine rettigheder er i forbindelse med reparation.
Ikke automatisk returret i butik
Lovgivningen giver dig hverken fortrydelsesret eller returret, når du handler i en butik. Butikken kan dog tilbyde returret, eller du kan aftale med sælgeren, at du kan fortryde købet.
Bon eller kvittering
Bon eller kvittering er dit bevis for, at du har købt og betalt en vare. Du skal bruge din bon eller kvittering, hvis du senere vil klage over varen, eller hvis du vil udnytte en eventuel ret til at fortryde købet.
Tilmeld dig vores nyheder
Få ny viden og vejledning om dine forbrugerrettigheder
 
Ring til Forbrugerhotlinen på 70 13 13 30.

Du kan få vejledning om dine rettigheder som forbruger i forbindelse med køb og salg af varer og tjenesteydelser.

Hotlinen er åben mandag-fredag 9-12 og torsdag 15-19.

Forbrug.dk er portal for offentlig forbrugerinformation. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for portalen.